og jeg saae salpetriske Cometer
Det knaged
Forsvandt, og i en Hast omskabtes til Planeter.
mon en Gud?
Hvad Almagt skabte sligt et Under
Ney! Ney! en Frieds Forstand fandt sligt Mirakel ud ()¬
Hidst hørte jeg en Lyd, som kom fra hines Leyer,
Der al sin Rigdom blot i Graad og Smerter eyer,
Jeg saae mig om, - og blev ret henrykt ved at see,
dem - o søde Syn - en flok velsignende (*¬
Saa vil du (raabte de) Elendige forglemme,
O! bland din Lovsang dog med vores spæde Stemme,
Velsign dog ham med os, hvis Ømhed fandt et Raaz¬
At standse Floderne af hielpeløses Graad.
Han saae det Blod=Bad an, som Skjebnen ville lave,
Han saae os blind af Graad, og mat af Pinsler rave,
Han saae - og Medynk strax bemestrede den Siel,
Som tusind Arme nu velsigner for sit Vel.
(* Man seer, jeg taler her om Syge=Cassen. Stifteren til dente priselige Jndretning
er Hr. Agent Holck.
(*) Denne Professors Foranstaltning har man at takke for det prægtige Forværkerie,
som blev af brændt i Fridrichsbergs Have, man maae ellers selv have seet det for at kunne
forstaae de to første Linier i denne Strophe; de, som har seet det, kiender lettelig de
Raqvetter, som ved et Knald forsvandt, og blev til smaae Stierner, igien i denne Be¬
skrivelse
