Ey ævig af det Slags, som snart i Tiden endes¬
Ney, Varigheden skal af Baandets Styrke kiendes.
Den Stærke bandt det selv, som bøyer Hierterne.
Det vorde uafbrudt ved hans Velsignelse!
Saa stor en Krone værd vor Kronpringesse fandtes,
Og værdig Hende var den Printz, til hvers Hun bandtes.
Hans høye Siel, opfyldt af Viisdom og Forstand,
For alt, hvad vi os spaaer, en Borgen være kan.
Vi har hans Høyhed seet udi den Ambassade,
Som kunde i meer Glands sig ey tilsyne lade.
Ambassadeuren fik befaling: gak opfyld
Dit høye Ærende, for Folks og Printzes Skyld!
Han kom, og lod sig see til Svenskes ZZiir blant Dænske
Med Pragtens rare Ting, skiønt ingen udenlandske.
Han for Monarchen kom, og blev antagen der
For Ambassadens Skyld paa Kongelig Mancer.
Han for sit Hof og Printz i Kongens Raad skrev under
Den vigtige Tractat, paa hvilken sig nu grunder
Den Glæde, vi os spaaer af Enigheds Contract,
Som strax beseglet blev ved høy Formæhlings Act.
Det just den første var af denne Maaneds Dage,
Da Sverrigs Gustav fik Sophie til Sin Mage;
Og Hans Formahling var vor Christians saa lig.
At begge denne Dag giør uforglemmelig.
Som hiin ved Londons Hof af Majestet brilleerte,
Saa denne mindre ey vort Hofses Glands formeerte.
Hvor lyste den ey frem da Kronprintzessen kom
Til Brudeskammelen i HErrens Helligdom!
Monarchen Selv derhen ved Haanden Hende forte,
Og strax J J Esu Navn, at stemmes i, man hørte.
J Kronprintz Gustavs Sted sad vor Printz Friderich,
Da Brudevielsen ved Bispen for sig gik.
Pringesse=Bruden Selv Sin Brude=Text udvalgte:
For Tillid Trøstes-Ord, af HErrens Mund udtalte (*).
(*) Til de Ebr. 13 Cap. 5 B. Thi han haver selv sagt: Jeg til mgenlunde flaae
Haanden af dig, og ey forlade dig.
