76
Vor Kronprintzesses Troe er heri lysende.
Hun Guds Forjettelse paa sig skal opfyldt see!
Hun skal fra denne Dag de Svenske giøre glade,
Selv glad for Hendes Gud vil Hende ey forlade.
Her glædede Hun os paa et og tyve Aar,
Og uforglemmelig i alles Minde staaer.
Formæhlings Acten var nu lykkelig til Ende,
Og Galla=Pragten strax sig derpaa gav tilkiende.
Paa Bryllups=Aftenen den var høykongelig;
Men Andagts Majestet i samme viste sig:
De næste Dages Lyst en Galla var saa herlig,
At dens Beskrivelse maae falde hver besværlig.
Alt hvad saa høy en Fest fuldkommen værdigt var
Det sig ved Kongens Hof tilsyne ladet har.
Den femte Dag af dem, som Bryllups Dage vare,
Ambassadeurens Pomp sig ret lod aabenbare.
Monarchen var Hans Giest, saa og Gustavi Brud;
Og ingen Ting var spart ved dette Giestebud.
Her var hvad Kunst i Hast til veye kunde bringe.
Ved tusind Lamper faaes to Steder Viin at springe,
Og mellem Lamperne en Hymen var at see
Med Forestillinger af de Formæhlede.
De ved en Alter=Jld hinanden gave Hænder.
En Jld af Kierlighed, som reen hos Dennem brænder!
Paa Alteret blev spurgt: hvad Baand er smukkere? (*)
Og Svaret blev af hver: Det er det smukkeste.
Men det udvortes var i Ligning ey at sette
Med hvad den høye Vert indvendig lod anrette,
Som var i alle Ting af saadan udsøgt Smag,
At det forhvervede ham Roes og hvers Behag.
Saaledes denne Dag ret glimrende fuldendtes.
Og om paa forrige ey Glædskabs Lamper tændtes:
Saa brændte dog dens Jld i alles Hierter klar;
Af Forbøns Jld hver Siel illumineret var.
Ey Efter Jnseriptionen som læstes deraver: Merur qui pulehrior alter?
