88
Ved Carlberg samledes om Morgenen den Skare
Som i Procession ved Toget skulde fare.
Saasnart de Audientz hos Kronprintzessen fik:
Det høye Indtog strax derefter for sig gik.
En prægtig Ære=Port bekostet var af Staden.
Ved Enden samme stod opført i Dronning=Gaden.
For Børne=Huset var opreyst en smuk Altan,
Med Maling ziret ud og alt hvad pryde kan.
Paa samme Husets Børn var stillede i Orden,
Og sang om al den Fryd, Gud skaber her paa Jorden (*),
Da=Kronprintzessen der holdt Hendes Giennemfart,
Til hvilkets Herlighed ey nogen Ting var spart.
Af et forelsket Folk ey nogen Ting kan spares;
Thi Kierlighedens Art er, den vil aabenbares.
Den her brød offentlig i Glædskabs Blømster ud
Som vare Ære=Tegn for Gustav og Hans Brud,
Da Kronprintzessen er ved Slottet, Hun modtages
6. Af Gustav Hendes Printz, og ved Hans Haand ledsages
Til Dronningens Gemak, og siden videre,
Jndtil fuldbyrdet blev den høye Vielse.
Om Aftenen var lyst hvorhelst man gik paa Gaden.
Jllumination var ene ey i Staden,
Med Tanke=Billeder og megen Pragt at see;
Der brændte Ære=Lys endog paa Malmerne.
Det hele Konge=Hof i høyeste Personer
Udkiørte, for at see Jlluminationer,
Som vare bragte an paa denne Høytids Dag,
Og derfor sig udlod med naadigst Velbehag.
Du store Fredens Gud, hvis Vink har vildet mægle
Den Venskabs Ægtepagt, du den til Fred besegle!
Lad Takke=Festerne ey sættes ind igien;
Men vær og viis dig her som hele Nordens Ven!
(*) Den Svenske Psalme: Hela Merlden frøgdens Øerraa je. See mere harom
Adr. Cont. Efterr. No. 175.
dneskadtigenate atnatag æt aaae der kang atresfi c antate æagtungt
