O! gid vort Konge=Par dig altid vil besøge,
Og dig med mere Kraft og Leylighed forøge,
Til at udvise det du haver Styrke i,
Hvis Evner og Forraad kun vilde staae dig bi!
Hr. Henrich Bille sig med Frøken Raben gifter,
Du Store, du som Selv er Ægtestandens Stifter,
Du dette Ægte=Par velsign, lyksalig giør,
Der ey i Dyd og Byrd hinanden vige tør.
En Sølv=Medaillie om Formælingen er præget,
Og ved en Kunstners Haand aftrykket, dannet, stræget,
August, Augusta skal i alles Hierter staae,
Mens Sølen kan sit Løb om Himlens Bue gaae;
Thi Hiertets Præg er meer end alle Kunstners Hænder,
Hvor man den Overskrift af hellig Troeskab kiender:
Bliv du Formæling til den største Spids man veed
Og nogen Tid har vidst, af sand Lyksalighed!
Vor dyre Friderich, vor Konges værdig Broder,
Som daglig Kundskab i Fornuftens Ager poder,
Vil søve Legemet hos et vel pyntet Sind,
Og legger derfor nu paa Ride=Kunsten Vind.
Tag, smukke Printz! tag til i alle Færdigheder,
Og som Dig Tiden meer til Manddoms Vaar fremleder,
Saa vex Du altid frem i Kundskab meer og meer,
Forbud paa Middags Glands, Din Morgen=Røde er!
Nu Masqverade er ved Kongens Hof begyndet,
Og om dens Forhold er et Reglement forkyndet,
Uskyldig Tidsfordriv giør Sindet muntert, let,
Naar det af Arbeyd og Forretninger er tret.
Man Masqverade i hver Stand og Alder spiller,
Og under Masqve en den anden altid driller
Selv den som ivrigest mod Masqverade er,
Tidt et vellystigt Sind i ærbar Masqve bær.
Nu er en Gyldencron, Haxthausen, Kammerherre,
Den kloge Reverdil nu skal Etatz=Raad være,
Stig hver, som har fortient, til Ærens høye Top,
Glid hver uværdig ned som dig vil liste op!
*) Hans Exe. Geheime=Raad Henrich Bille og Frøken Caroling von Raben.
