94
Man ey for Navnets Skyld en Konge ene ærer,
Han ey for egen Skyld, men Landets, Kronen bærer,
Og som en Fader først en ret Behersker er,
Man frygter en Tyran, en Fader har man kier,
Saa viser Joseph sig at være Tydsklands Fader,
Han ey i nogen Deel sin Omsorg mangle lader,
At regne alting op alt for vidtløftigt blev,
Og bedre Pen end min, hans Roes ey nok beskrev.
Frankerig.
Hertugen Mazarin, som ilde Huus har holdet,
Sin egen Undergang og andres med forvoldet,
En anden Herre som sin Borgen ødelagt,
Er nu til Straf i det Castel Vincennes bragt.
Den Straffen virkelig til billig Hevn opægger,
Som sig og andre med forsetlig ødelegger,
Men den som blot af Trang blier en Gieldbunden Mand,
Naturlig Kierlighed og Pligt ey hade kan.
De Franske Tyve man udi Paris indhenter
Som udaf andres Gods dumdristig tage Renter,
J andres Eiendom sig liste, smge ind,
Godt at man sætte kan for deres Næse Pind.
Der gives mange som hos andre sig indsnige,
Og endda tør man ey et Ord om dennem sige,
Hvorfor? de stiele ey private Folkes Gods,
Men deres, som man ey blier hørt med Klage hos.
Spanien.
Man et merkværdigt Nyt fra Spanien seer skrive,
Man der vil Pension til gamle Krigsfolk give,
Der have redelig i Standen tient sin Tid,
Det er et Middel til at dyrke Troe og Flid.
