Den tiener kun med Lyst som engang Løn kan vente,
Men naar forgieves Haab skal blive Troeskabs Rente,
Naar man allene ey Belønning haabe tør,
Men endog frygte maae at miste det man bør.
Hvo vil med Troe og Lyst da Fødelandet tiene,
Hvo kan det redeligt i saadan Tilstand mene,
Ney Flid belønnes bør og hver bør nyde Ret,
Hvis ikke, vil det gaae i alle Stænder slet.
Polen.
Lad sværge Tracovsk Bisp, lad Vatican bandsette,
Jeg troer dog Tiden vil engang igien oprette
Og billig raade Bod paa Dissidenters Sag,
Som Voldsomhed, Uret, har qvælt til denne Dag;
Vel Uret til en Tid kan Overmagt beholde,
Men løbes engang Storm til dens usikkre Volde,
Strax skielver den af Frygt og sig forsvarer slet,
Den strider ikkun trygt, som fægter for sin Ret.
Florentz.
J Florentz fordrer man de gamle Kloster=Sager
Af Sølv som ikkun et unyttigt Rum optager,
Det hen til Myndten skal, det gangbart giøres maae,
Og i en verdslig Skik om Verdens Hiørner gaae.
Kun Skade at man ey paa Munke=Standen pynter,
Og dem til Mennesker i verdslig Stand ommyndter;
Thi i den gamle Stand de nytte Staten lidt,
Men skiller Staten af med mangen gød Profit.
95
