
VI. Høystsamme samme Dag sit Christiansborg forlader,
Og det til Sorrigs Borg indvier for sin Fader.
Hvor Hans glorværdigste afsielet Majestæt,
J Sørge Pomp og Pragt, blev en Parade seet.
VII. Det første Bud var sort, som Christian udstædde (*)
Og ey bebudede for Norden megen Glæde!
Men det høylovligt var, og sortere ey blev,
End Hierte-Sorgen selv sig forud foreskrev.
VIII. Det andet Bud var tydsk, for Kongens tydske Stæder, (¬
Ved hvilket Arvinger sig der med Føye glæder.
Thi ødsel Pragt paa Liig, som kuns er Daarlighed,
Vil Han, hos kloge Folk, maae ikke have Sted.
Fra Slottet Fridriksberg Han Begge lod udgive
Hvor denne Maaned ud, Han agtet at forblive!
Dog, ney, saa længe Han ey kan forblive der,
Og lade Christiansborg i Sorgen eene her.
IX. Hvor ofte see vi ey, at denne milde Fader,
Af Sønlig Kierlighed sit Fridriksberg forlader,
For Julianæ Skyld, med Hende Sorgen bær,
Der ingen Lindring seer, hvor Kongen ikke er.
En Moders Kierlighed med Hans sig saaes forene
Da den selv saarede Sophie Magdalene,
Der selv behøvet Trøst, dog kom, at øse Trøst
Af høy Erfarenhed i Julianæ Bryst.
Vor sanuarius, den meer end grumme Maaned,
Som Hof og Stad og Land, ja Jntet havde skaanet,
Saae nu det Nederlag, dens Grumhed havde gjort,
Forfærdedes, blev rørt, og skyndede sig bort.
Den næsten syntes selv sin Haarhed at fortryde,
Og sig med Vederlag til Afsked lod forlyde.
Gav os en vigtig Dag derpaa til Underpant,
J hvilken Nordens Haab en hellig Vellyst fandt.
Sørge=Forordningen af 16 Januar. item Forordningen om Ringen med Klok¬
kerne under samme Dato.
(*) Forbud, at bruge Eege=Træ til Liigkister, af 20 Januar.
