
Hver fandt den kraftig nok! Gud os den Selv bestemte
Udi den vise Søn af Friderik den Femte.
Lev Christian, opnaae den Vises Alderdom, (*)
Der yngere end Du paa Danmarks Trone kom.
Vi siden have Tid, Dig at tilønske meere.
XV. En Glædes Fest endnu er denne Maaneds Ære,
Lowises Fødsel=Dag! hvis dyrebare Navn
J Norden helligt er. Det blive Andres Gavn!
Bye=Sager skulde jeg vel og min Læser mælde!
Men god Undskyldning kan for denne Maaned gielde
Mon smaae=Ting kunde vel erindres udi den,
Naar man saa store Ting har i Hukommelsen?
Mercurius sig vil til andre Riger skynde
Dog, ey forlanger meer, end Dannemark at ynde!
Hvortil To Gange før den værdig blev erkiendt. (¬
Og nu udbeder sig, som gandske u=fortient.
Tydsk=Land.
Her føles intet Tab i Josephs Arve=Lande,
Hver Efterretning vil saa kier en Sandhed sande.
Religionerne, som har i Keiseren
En fælles Herre, seer i Ham en fælles Ven.
Han med Sagtmodighed, Lemfældighed og Naade,
Handthæve vil enhver, saavidt Han har at raade.
En Luttersk Kirke Han i Prag opbygge vil,
Og Paven gandske vist vil skiele fælt dertil.
Regierings Sagerne Han Selv vil Mægtig være,
Des Aarsag alle Ting fra Grunden af vil lære.
Sædvaner, Ret og Lov i hvert Hans Herredom
Maae gives denne Prinds nøyagtigst Kundskab om.
Christian den IVdes.
(**) i Bording og Wivet.
