
III. Den taaleligste Priis Han vil, skal fastsat være
Paa alt hvad nødigt er til Livet at ernære,
Saa ingen Undersaat skal gaae mistvivlende,
Og sukke i sin Sved for det Nødtørftige.
Frankerig.
Dauphin er død! –. Saa hør man heele Riget klage
Og for hans Siele=Roe anstilles Bede=Dage.
Hans Siæl er roelig nok, og Messe=Munkene
Sig mere Umag giør, end de behøvede.
I1. Gid ingen være Præst i Erke-Bispens Stifter,
Naar man ey nidkier nok de unge Nonner skrifter!
En Præst i St. Merey, som alt for naadig er,
Har Bispens Vrede føelt og ey maae skrifte meer.
Hvordan den gode Bisp vil slippe vel fra dette,
Vil franske Tidender med Tiden vel berette;
En stakkels Nonne er dog sagte Medynk værd,
Skiønt hun just ikke Agt for Pavens Bulle f bær.
III. De høye Dødsfald, som man fpørger allevegne,
Giør Silke=Kræmmerne udi Paris forlegne.
Een paa en mægtig Sum alt Bankerot har gjort.
Hvad skal berige dem, naar alle klædes sort?
Men hvor end Himlen vil for Sorgen give Glæde!
Og hvem den unde vil i Silke sig at klæde!
Vil ingen Patriot dog ønske, noget Sted,
At Franske Kræmmere beriges maae derved.
Engeland.
J Nord=America Uroelighed tiltager
For Stempel=Actens Skyld, som alle der mishager.
Og hvis man ikke den igien ophævet faaer,
Det da ey meget Got for Rigets Handel spaaer.
(*) Bulla Unigenitus, som har gjort saa stor Opsigt i Frankerige.
