8. Den Danske Mercurius for Januarii Maaned 1766.
II. Den Brittiske Monark har mist sin yngste Broder (*)
Udi en Alder, da man Døden ey formoder.
En Prinds paa sytten Aar: dog, Ungdom ikke kan
Fra Dødens Haand befri, saa lidt, som Byrd og Stand.
II1. Den Pavelige Tro ey Engelskmanden hover,
Med dens Udbredelse han ey vil bære over;
Men den nu synes Selv at blive vaklende
Da Pillerne for den man seer ustadige.
To Præster offentlig har afsagt Pavens Lære.
et saa svagt Beviis, vi gierne vil undvære
Dog
Paa Paveus Lærdoms Tant, da vi har stærkere.
Det er imidlertid til Lærdom tienende:
De seer, formodentlig, de ikke giør sin Lykke
Jblandt et Folk, som ey vil Pavens Bud samtykke.
Hvad Under da, de vil sig efter Veiret snoe?
Da verdslig Fordeel just har smeddet Pavens Troe.
Portugal.
Hør her, hvor naadige de gode Patres ere,
At de vil offentlig forsvare saadan Lære,
Som giver Konger Magt til Undersaatterne
At byde, omendskiøndt de ere Geistlige.
Man skulde neppe troe, at det var sandt, man læste,
Hvis man ey Lissabon saae Sagen selv stadfæste.
Hvad mon vel stikke dem? vil de i Kirkens Band?
Hans Hellighed i Rom sligt aldrig taale kan?
Ja, de nok passer det! De Kongers Magt erkiender,
Og med Beviserne til Kongen Selv sig vender.
Men forbeholder sig, igien at sadle om,
Ved allermindste Nik fra Peders Stoel i Rom.
(*) Friderich Vilhelm.
