10
I1. Han saae sit Sørge=Bud saa nidkier efterlevet,
At mange giorde meer, end Buddet af dem krævet,
Hver det for Ære holdt, i dybest Sørge=Dragt,
At ære Dem, som den til Ære var anlagt.
Gid ingen Undersaat i Dine Stater trives,
O dyre Christian! som ey af Ære drives,
At holde Dine Bud fremdeles, som i Dag!
Saa reiser Du igien i Hast vor faldne Sag.
III. Dig hører Troeskab til af alle Rigets Stænder,
Og Eden lyder hid fra alle Nordens Ender:
Forbandet være hver i høy og nedrig Stand,
Som ikke holder hvad han svor vor Christian!
1. En høy Fortrolighed, saa Høye Sieles Ære!
Sees mellem Kongen og Hans Konge=Slægt at være.
De store Dronninger, som ere Kongens Trøst,
Hver Aften Hannem har til værdig Sælskabs=Lyst.
Monarchen kiender Selv Sig Konge af Guds Naade,
Og hvad vi andre er, er vi af Kongens Naade.
Det gav Kong Christian vor Norden at forstaae
J det Rescript, Han loed den syvende udgaae. (*)
VI. For Slesvig kom et Bud, som Fælledsskab ophæver, (
Hvor Fælleds Enighed og Fordeel det udkræver.
Gid begge Rigers Børn paa fælleds Beste see!
Sca fremmes hver Mands Vel og Kongens Villie.
VII. Den blinde Fægter alt en Ridder haver slagen,
Af dem, som nyssen blev i Ordenen optagen. (¬
Dog, længe leve Han, som skaber Riddere!
Saa faaer vi nok igien til Landets Tieneste.
c*) Reskrivt af 7Febr som indkalder Bestalinger Bevillingere til allern. Confirmation.
(**) Forordning af 10 Febr.
(*) General Finck, som blev Ridder af Dannebrog den 29. Jan. og døde den 23. Febr.
