12
XII. Hvi mon det Politie skal allevegne være?
Knap kan en fattig Skielm i Byen sig ernære,
Før disse strenge Folk ham strax paa Fingre seer.
En Tyv jo dog en Mand udi sin Næring er.
Den Stymper, som gik om Post=Penge at indkræve,
For selvopdigtede og hiemme=gjorte Breve,
Opsnappede de nys, gav hannem Porto fri,
Og sikker Convolut i Stadens Slutterie.
XIII. Ey daglig Øll er nok; man daglig Brød maae vinde,
Knap var det, Bryggerne det sidste kunde finde;
Des Aarsag de en Mark paa Godt=Ølls=Tønden nøed,
Saa de til Huus=Behov nu haver Øll og Brød. (*)
Norge.
Knap
havde Christian besteget Fædre-Throne,
Før Han med Bergens Stift sig naadigst lod forsone. (
Det Opløb, der var skeet, jeg ikke veed hvordan;
Men veed, det er forglemt af Norges Christian.
Tildeels Lettroenhed, tildeels utidig Jver
Til denne Daarlighed vel Hoved=Aarsag bliver;
Dog, hvorom alting er, var den Tildragelse
For ædle Norske Folk den usædvanligste.
Vel, det er nu forbie! Det hændes aldrig mere,
Saa længe Norske Mænd, som nu, oplyste ere
Om Kongens Villie, Hans Naade og Hans Magt,
Ham de alleene er med Glæde underlagt.
F*) Ved Kongel. Rescript af 7. Febr.
E*) Tilgivelsen er dateret den 17. Januar.
