13
I1. J Trundhiem lyster mig den gudelige Enke,
Som vilde alt sit Gods saa Christelig bortskienke, (*)
Madame Hornemann, hvis sidste Villie
Bestandig staae i Kraft til Efterlevelse!
II1. Jeg Bergens Magistrat et Skandskrift seer at nævne (*)
Og Pasqvillanter bør man ingen Ære levne:
Et Udskud være den, i Skrevent og paa Prent,
Som siger mere end han være tør bekiendt!
Tydsk=Land.
Den Tydske Keisers Navn man aldrig nok berømmer!
Den Lov ej meere er end sig hans Dyder sømmer.
Men, fromme Joseph! hvad er det, Du taer Dig for?
Hvo havde nogen Tid formodet Dig saa haard?
Kan det ey røre Dig, at de saa kaldte Smukke
Vil blegne ved Dit Bud og sees for Spellet sukke?
O grumme Keiser! da Du Sminken dem forbød,
Da gustnet mangen Kind, som før var Rosen=rød,
Naturlig Skiønhed dog Dig, Joseph! vil velsigne;
Nu Konsten ikke tør Naturen efterligne.
Den grimme Konst, som mod Naturen førte Krig!
Og havde Skiønhed selv snart gjort mistænkelig.
11. En Kuldskier neppe vil for vores Vinter gyse,
Naar han kun hør, hvor haardt det kan i Ungarn fryse: J¬
Den Jøde nok saa strunk i Rittet bar sig ad, 1-2
Som der stiv=frossen død endda paa Hesten sad.
e) Prøvst Hornemanns Enke, Anne Margarerhe Hammond, som estamenteredeal
sin anseelige Formue til gudelig Brug.
F*) Under 31 Januar.
