14
III. Aviser nys i Prag en Luthersk Kirke bygte,
Nu heele Bygningen er et ugrundet Rygte.
At lyve, er ey smukt; dog det ey regnes maae
Saa nøye just med dem, som haver Hævd derpaa.
IV. Hvad Keiseren angaaer, da er Hans Roes den samme,
Han vil i alle Ting den beste Maade ramme;
Hvad Hannem koster meer, at holde udi Stand,
End Nytten er deraf, alt det afskaffer Han,
Frankerig.
J got Folk, som endnu saa tale kan og skrive;
At ingen Dødelig kan klog paa Eder blive!
J er vel best i Stand, til at forklare os
De Ordsprog som endnu Forstanden byde Trods.
Gid nogen vilde mig for dette giøre Reede:
Jeg har dig ret saa kier, at jeg dig kunde æde!
Hvert Ord man kan forstaae; men efter Meningen,
Det gyse maae i hver, som troer, han har en Ven.
Mig maatte alle før, til Aften, være vrede,
End een til Frokost mig af Kierlighed opæde;
Men man vel sige vil: Det ikke haver Sted,
At man kan æde Folk; forstaae, af Kierlighed!
Jo, hører kun, hvad Nyt man fra Provence skriver,
Der dette Paradox paa nye bestyrket bliver,
Et fælt Exempel det i fulde Lys har sat:
En Brudgom aad sin Brud den første Bryllups-Nat.
Den første Bryllups=Nat! De Ord giør meest til Sagen.
At det var Kierlighed, er nu saa klart, som Dagen;
Thi var det siden skeet, en Maaneds Tid forbi,
At de hinanden aad, saa var der Intet i.
Vel sees i Tidenden paa samme Post=Dag skreven:
af et Hunde=Bidd, Brudgommen gael var bleven;
Men der er intet om. Han jo fornuftelig
Den gandske Bryllups=Dag i Alt opførte sig.
