18.
Seer Kongen, Christian den Syvende, beklæde
J Dag (*) for første Gang, sit Overdommer=Sæde!
Skuul Udyd, skiul dig, skiælv, at komme Thronen nær;
Viid, Han udi Guds Sted, som Dommer sidder der.
J Forurettede, Ham dristig eder nærmer!
J nærmer eder kuns Uskyldigheds Beskiermer.
Gud høre Bønnen for og af vor Christian
Saa dømmer han sit Folk med Viisdom og Forstand.
Den Ret, den Høyeste, man her i Norden holder,
Dens Aabning blev farhen forkyndet ved Herolder;
Men Pauker rørtes ey, og ey Trompeters Klang
Ved dens Udraabelse man hørte denne Gang.
De alle Glædes-Tegn paa denne Tiid forsømte,
Jndhyllede i Floer for Den, os fordum dømte,
For den Glorværdigste, den femte Friderich,
Som alt for tidlig her fra Dommer=Sædet gik.
II. Den Dom, Naturens Ret foruden Skaansel fælder,
Og Kongerne saavel som Slaverne undgielder
Blev hørt med Bævelse i femte Fridrichs Død
Og nu høytidelig til Vidner os indbød.
Os Klokkers Kaste=Slag lod Timerne bebude,
At see ved tusind Lys, at Nordens Lys var ude.
En bitter Sandhed os i Døren toeg imod,
Et AXTe DiEm: Han for Tiden os forlod!
O, fæle Catafalque, som alt for klart opdaget
Et Syn, som Nordens Børn i Hierterne mishaget!
Du skiulte Danskes Lyst og Konge=Herlighed,
Hvor herlig du end var af Mesteren bereed.
Jardin (**) var Mesteren, og Kiendere maae dømme
Hvormeget han er værd, for samme at berømme!
Thi jeg paa a la greque ey haver den Forstand,
At jeg det, som sig bør, kunstmægigt skildre kan.
Den hele Herlighed forsvandt, og blev forlaaret
Den attende, den Dag! da Liiget blev udbaaret.
*) Torsdagen den 6te.
(r) Hr. Profesor Nicolas Henri Jardin, Intendant des Batimens du Roi,
Kongel. Bygmester, Correspondent ved det K. Bygnings=Academie i Paris, og
Medlem af Academierne i Bologne, Florentz og Marseille.
