20
Hvis man har søgt derom, det være maae afslaget.
O Skade, deres Konst blev denne Lyst betaget!
Naar de nu havde havt til Brug et mindre Hiem
Hvad kunde man sig da ey ventet udaf dem?
VIII. Den ægte Patriot, den ærlige Minister!
Toe Navne, som vor Thott, mens Norden staaer ey mister,
Paa Begge er Han Selv et skinnende Beviis,
Hvad Under, hans Hotel da vidnet Kongens Priis!
Der,
den Veldædigste blandt Kongerne i Norden
Og Hans Velgierninger, i ziirligst anbragt Orden,
Fremskinte talende, saa rørende, som kort:
Kiend og erkiend dog Nord, hvad Han mod dig har gjort.
IX. Det adlet Borgerskab, som snart i hver en Gade
Paa
Udtogs=Veyen gav en sørgelig Parade,
Lod see, som før er sagt, med fler Jndvaanere,
Alt hvad som Kierlighed og Pligt udfordrede.
X. Men til en Middelpunet de alle som henviiste,
Raadhuuset samlede, hvad hver især forliiste,
J hele Stadens Navn den Høye Magistrat,
Oplyste alles Tab i denne Sorrigs=Nat.
Her ingen Ting var spart, som kunde Vidne være
Om prægtig Skiønsomhed til Femte Fridrichs Ære.
XI. Den Danske Wiedeveld, Professor i sin Konst! (*)
Gav klart Beviis, han ey sin Titel bar omsonst.
XII. I Staden ingen Stand sin Hierte Sorrig dulgte
Men med væmodigt Syn sin fordums Glæde fulgte.
Stads=Voldene brød ud i Sørge=Skud i Skud:
Et rørende farvel! Du dødelige Gud!
Farvel, vor Friderich! hvil Dig hos Dine Fædre!
Tillad Din Residenz Dit dyre Støv at hædre:
Du aldrig nogens Nød med egne Øyne saae,
Før du jo var bereed, at raade Bod derpaa.
XIII. Hist saaes den beste Søn den beste Fader jorde,
Og ved hans Konge=Grav sit Taare-Offer giorde.
Nu giorde Han sig stærk, Sin Pligt Han tænkte paa,
Vi strax Hans Ansigt som en Engels Ansigt saae.
(*) Hr. Professor og Hof=Bildhugger Wiedeveld, som ligeledes havde inventeret Ban¬
qvens Sørge=Præsentation.
