U
21
XIV. Velkommen Christian! Gid ingen til maae være
Af os, naar Dig engang skal ydes samme Ære!
J Dig vi ære vil Din Fader i sin Grav.
Dit Liv allene nu igien os Livet gav.
XV. For den medlidende Kong Friderich den Femte,
Den Folke=Ven! som ey sin arme Næste glemte,
Holdt Fridrichs Hospital den fem og tyvende,
En Klage=Tale til Hans Navns Hukommelse.
Erkiendtlighed og Pligt ey kunde Ham forgiette,
Sig om en Talsmand saae, og udsaae just den Rette, (*)
En Wivet toeg sig paa at tale Deres Sag
Med en Veltalenhed, som værdig vandt Behag.
De Geistlige (i fald der slige til kan være)
Som neppe Bibelen forunde vil den Ære
At tage udaf den, den Talekonst, som er
Den ægte Prydelse i alle Prædkener,
De Talen læse kan, naar Pressen den forlader,
Om det ey gavner, det dog heller ikke skader,
Skal Hierter tages ind - og ikke Ørene
Allene kildres - maae det vel af Skriften skee?
XVI. Den viise Joseph, som er Keiserdommets Ære, (
Sin høye Skiønsomhed vil end vor Norden lære!
Al Verden, sagde han, seer af Kong Christian,
At Holsteens Hertug og fuldaarig styre kan.
XXVII. Seer Kongen og Hans Huus sig i sin Frelser fryde,
Og Salighedens Pant ved Naadens Bord at nyde.
De dyre Siele Gud bevare hellige,
Som herliggjorde der hans Døds Hukommelse.
Norge.
Saa ont er intet, det jo got kan af sig føde.
Nød, siger man, til Rok kan nøgen Qvinde nøde,
Det Ord vel gammelt, men, saa gammelt dog ey er,
At det jo end er sandt. Hør Bergen os det lær!
*) General=Fiscal F. W. Wivet, som en af Directeurerne for bemeldte Hospital.
(*) Keiser Josephus II, som har meddeelt vor allernaadigste Konge, Kong Chri¬
stian VII. Veniam Ætatis i Henseende til de Holsteenske Lande.
