29
J Nordens Kongers Gunst dog altid haver staaet;
Men Øyemærket ey just altid er opnaaet.
Vor milde Christian, den Videnskabers Ven!
For Alvor søger nu at reyse Det igien:
Han bød sin Reitzenstein, (*) dets Tarv sig at antage,
Og Sorøe Ham undfik med Fryd i disse Dage.
Reys nu dit Hoved, Soer, og hvis det Nu ey skeer,
Saa er der neppe Haab, at du dig reyser meer.
XXVIII. Ambassadeur d'Ogier fra Hoffet Afsked tager,
Som handlede hos os det Franske Riges Sager
Han var en kyndig Mand i hans Negotie.
Gid Han maae see Paris i høy Velgaaende!
Han, efter Ordre, alt til Reisen sig tillaver
Og de Blosset, som man i hans Sted udnævnt haver
Skal handle Dem igien; dog ey som Herr dOgier!
Ey som Ambassadeur, ney kun som Envoye.
XIX. Fra Stor=Brittannien vi nylig saae en Herre,
Herr Gunning er hans Navn. Han skal herefter være,
Som Engelsk Resident i Kongens Residentz;
Han fik den Ellevte sin første Audientz.
XX. Herr Hilmer kommen er, som hielpe vil de Blinde,
Til deres Syn igien. Kort Tid han er at finde;
Thi maae de skynde sig, i Fald de hielpes vil!
Og hvis han ikke kan, gik de vel før April?
Sverrig.
I. En skiønsom Fryd man seer paa alle Rigets Stænder:
Guds Forsyn, Sverrigs Hæld de samtligen erkiender.
Enhver, ey uden Grund, sig megen Lykke spaaer
Med den Prindsesse, som den Svenske Kron=Prinds faaer.
Nu Svenske Ønsker kun gaaer ud paa dette eene:
At see udi Stokholm Sophia Magdalene.
Vi kiende best den Skat, de udi Ønsker seer.
De meget have hørt, men vil erfare meer.
(*) Herr Geheime Raad Wolf Veit Christoph von Reitzenstein, som Ober¬
Hofmester for Sorøe Ridderlige Academie.
