32
II. At Polske Sabler ey i Skeden sad ret faste:
Det har man Aarsag havt paa dennem tit at laste,
Ey, naar det saaes til Gavn for deres Republic,
Men, naar de blottede U-orden og U-skik.
Forsøg i sidste Fald nys udi Warschou skede,
En Herre overfaldt en anden udi Vrede,
Der giorde ham, maaskee, en latterlig Fortred
Og derpaa Flugten toeg, til indbildt Sikkerhed;
Men Kongen gandske vist, saavidt man kan fornemme
Vil saadan Rasenhed for Alvor see at hemme.
Han Gierningsmanden vil, skal eftersættes ret,
Ey for et Syns Skyld, som vel mangt et Sted er skeet?
Han vil, Exempel skal paa hannem statueres,
At see, om mueligt ey den Sygdom kan cureres!
Hans høye Charger har Han alt frataget ham.
Slig fæisk Vildhed er Fornuften jo en Skam.
II1. Den Sandhed ey er nye: Med Ont kan Ont fordrives;
Dog er det gandske Nyt, som nys fra Polen skrives,
Og, slig Opdagelse i Medicinen giør,
Som ingen Practicus er kommen efter før;
En fik den kolde Brand. Et Been ham skal afsættes;
Hvordan det stoed ham an, naturlig viis kan giettes.
Med Smerte ventet han kun Morgenen at see;
Thi baade Haab og Frygt hans Søvn forstyrrede.
Af Længsel og af Skræk kom han i dobbel Hede.
Han tørster, strax man sprang, om Lædske=Drik at lede.
Feiltagelse ham gav en Kande Brændeviin,
Just den for Kold=Brand saa u-kiendte Medicin!
Han drak. Han var en Polsk, - man kan da let eragte,
At han drak ikke falsk - ham Medicinen smagte.
Paa samme sov han hen, og da man vakte ham,
Man til den kolde Brand ey mindste Tegn fornam.
Hans Franske Doctor maae Recepten attestere;
Man kan om sammes Brug med ham correspondere;
Thi, hvad Slags Brændeviin det var, jeg ey har har læst;
Fransk, Russisk eller Polsk? Men nok: probatum est!
