34
Gud var os altid god. Naar feilte Jordens Grøde?
Naar kunde Dannemark ey andre med sig føde?
Gid vi kun passe paa at bruge samme ret;
Thi hvis vi mangle selv, anvendes det kun slet.
II. Foruden Aarets Vaar, - som Himmelen velsigne!
Vi see en anden Vaar, hvad kan dens Grøde ligne?
Vor Nordens Glædes Vaar, Vor Christian! vor Trøst,
Som spaaer for Rigerne Lyksaligheders Høst.
Den Spaadom træffe ind endog i vore Dage,
Og Efterkommerne dens moedne Frugter tage!
Dog hvor det gaaer, det gaae, som Gud og Kongen vil!
Naar Kongen vil, som Gud, saa gaaer det rigtigt til.
Vi see Hans Majestæt see til med Alting nøye.
O Herre! intet Ont lad komme Ham for Øye,
Undtagen det, som Han afværge vil og kan!
Sligt aldrig holdes dulgt for Dydens Christian!
III. Hvad Anstalt Staden har til Jldens Magt at tvinge,
befalte Christian for Slottet at frembringe.
Der ingen Fare var; thi saae man med Behag
Den Mynstring, der blev holdt den første Maji Dag.
IV. Lyst og Begierlighed sin Kundskab at forøge
Just giorde, at vi saae Hans Majestæt besøge
Sit Rente=Kammer, hvor han hvert Contoir besaae.
Paa beste Fødder Hans Finanzer altid staae!
V. Han seer til Bondens Kaar (*) Gud Hans igien velsigne;
Hvi skulde Bondens meer end andres, Trældom ligne?
Ney, Kongen sagde ney! Hans Fædre ligesaa.
Gid, Bondens Talsmænd maae for Tronen stedse staae.
VI. Den Arve=Fæste=Ret, som Slesvigs Bonden haver,
Men nogle Amter der ey lovlig iagttager,
befaler Christian at passe nøye paa. (*
Saa Bonden vide kan, for hvem han slebe maae
Hvad Præmie kan vel indtage Bonden meere?
Hvad Overtalelse kan meere kraftig være,
c*) Bønderne paa Kiøbenhavns Amt skulde efter Kongelige Skiøder, nyde Hoverie Fri¬
hed og Eiendoms=Ret til deres paaboende Gaarder &c.
(*) S. Forordn. af 14 April.
