44
VII. Velkommen, Reventlau! igien fra Holstens Egne,
Hvor du var Tilsynsmand paa dine egne Vegne,
See her nu i dit Amt paa Kongens Vegne til,
Da Gud og hver Mand veed, du kun Hans Beste vil.
VIII. Hvad vil vor Christian ey see, og lære kiende?
Seer Ham sin Agtsomhed til Cancelliet vende!
Hvor Cancelliets Mand og Ober=Secretair
Ham foreviste Alt, Hans høye Kundskab værd
IX. Tak, gode Christian! fordi Du ey forgietter
Med Kongeligt Besøg dit Corps af Land=Cadetter!
Hvis nogen bad dig om, at ville komme der,
Da er den Talemand vist dobbel Ære værd.
Nu seer du Selv, Monarch, hvor færdige de ere,
Du skiønner: Fiorten strax kan Officierer være.
Ja, Fierde Fridrich ey opklækket dem omsonst;
Ansee hans Stiftelse, høystværdig al din Gunst!
X. Den Hessiske Prinds Carl, Artilleriets Maitre,
Vor Christian hos sig til megen Ære sætter:
Han Elephanten fik; Men det kuns lidet er,
Langt større Ære vi paa Ham at vente seer.
XI. En Oberskienk, et Navn, som lang Tid ikke førtes,
Paa nye, ved Kongens Bliv, i denne Maaned hørtes.
Forlyst dig kun ved det, du Græve=Søn af Holck!
Thi Ære-Titler er jo Kongers Naades Tolk?
XII. Stift=Amtmann Cicignon sin Charge skal aftræde,
Og Kammer=Junker Scheel hans Ære=Post beklæde.
Til Lykke, Bergens Stift! Vent af din brave Scheel,
At han vil i dit Vel oprigtig tage Deel.
XIII. To længe værdige, som deres Poster ærer,
J Søe Etaten er udnævnt til Commandeurer:
Paa Fridrichs=Værens Værf den ene Kongen fandt,
Den anden blev Han vaer i Holmens Commendant
XIV. Blandt denne Maanets Nyt man finder og opskrevet,
At sex er Obrister i Land Etaten blevet.
Jeg efter Rang og Gang dem ey anføre kan,
Og dem vel ikke staaer Poetisk Mynstring an?
