47
Ja, Keiserinden Selv i Rusland vil det samme;
Som ønsker Sig bekiendt med denne Franske Dame,
Saa Hun nok kommer til at reise vidt omkring.
Hvad har dog Frankerig ey mange rare Ting!
II1. Ney - dette Nyt er meer end London kan fordrage!
Hver Engelsk Dame maae det ind i Siælen nage!
"En paa Galanterie hos dem har solgt sig riig,
"Og nu udi Paris beleer dem offentlig. (*)
Af begge Kiøn hos os, gid dette eftertænkes,
Før os, til Vederlag, den samme Skaal iskienkes.
Hvad! om man i Paris alt har udseet det Sted,
Som man vil give Navn. De Danskes Daarlighed?
Engeland.
Fra London spaaer man os en glædelig October;
Dog ikke gladere, end vi den selv forhaaber.
Hvad Glæde skulde vel vi Danskes overgaae,
Naar vor Mathilda vi i Christians Arme saae?
En mægtig Brude=Skat man lover os tillige, (**)
Hvor stoer den er, den dog vil ikke meget sige;
Tie Hundret Tusind Pund, Tie Gange tallt, forslaaer,
Ey mod den rare Skat, vi i Prindsessen faaer.
Spanien.
I. Var hver en Gouverneur i Spanien saa færdig,
Som de la Mina er, var de al Ære værdig;
J Barcellona han, som en aarvaagen Mand,
Et Oprør forekom ved Mod og sund Forstand;
I1. Men andre Steder er det ey saa let at dempe,
Og Folkets Raserie forvolder stor Ulempe
De foreskrive tør, med stoer Dumdristighed,
At ingen Hofmand der maae være fremmet klædt
Sqvillace, Kongens Mand, har Flugten maattet tage
Af Frygt for Trudseler, at komme slet af Dage;
Saa alting siges kan at være ret oprørt.
Sligt er i Spanien vel næstendeels u-hørt?
(*) En Fransk Galanterie=Kræmmerske, da hun kom hiem fra London med en stoør
Rigdom, har hun kiøbt et anseeligt Land Gods, og ladet samme kalde la Folie
des Dames Angloises o: De Engelske Damers Daarlighed.
(**) Efter den Londonske Avis 90000. Pund Sterling.
