55
XXIX. Ulykkers Tidender om Lyn=Jld, Storm og Torden
Fra alle Steder snart med Rædsel hørt er vorden;
Dog, de er gandske vist ey bleven rørt derved,
Som Næstens Nød kan see med Ligegyldighed;
Men da vi komme selv i Øyensynlig Fare,
Da blev vel alle rørt, og bad, sig Gud bevare!
Forfærdelige Nat, den sex og Tyvende,
Som maatte skrække end den allerfrækkeste.
J sær da Staden saae og med Bestyrtning hørte:
At Lynilds Straalerne et Skib i Floden rørte;
Dog, Gud skee Tak, som holdt for Landets Velfærd vagt.
En Maste=Hætte kun blev udi Lue bragt.
XXX. Qvægsygens Fremgang nu skal have Hindring fundet,
En Mand fra Polen kom, som Midlet har udgrundet,
Og Lands=Oeconomie=Commerg=Collegiet
Forsikkrer det er got; de har erfaret det.
Tydsk=Land.
I. Hvor Joseph kommer frem, han største Ære nyder;
Hvad er den Ære meer end Majestæten byder?
Men, at han elsket er af Store og af Smaae!
Maae alle Æres=Tegn i Verden overgaae.
II. Juveeler er tilladt i Tydskland vel at bære;
Men de, som bære dem, Formuende skal være.
Det falder af sig selv - vel mange svare vil?
Hvo der vil føre Pragt, maae have Raad dertil.
Det er dog ey saa klart. Man kan det creditere!
Og hvo det ey vil troe, kan det i Wien lære;
Dog, for at hemme det, vil Joseph giøre Sit:
Man paa Juveeler der ey give maae Credit.
Han ønsker: fattigt Mood sig vilde lade lære,
Og ey i borget Glands sin Næstes Sved fortære.
Paa vore Daarer gid der bide samme Tugt!
Saa bliver mindre Træ til Bettelstave brugt.
III. At mangen Frue bar et Helte=Mod i Brystet,
Har mangen ærlig Mand kun saare lidet trøstet;
(*) Paa Fregatten Moen, hvilken Maste=Hætte dog, ved aarvaagne Anstalter,
betimelig blev nedkappet, og Jlden slukt, saa al videre Fare fra dette Sted blev
afværget. Den vagthavende Officier, paa Nye=Holms Hoved=Vagt, var sam¬
me Nat Hr. Capitain Jacob Ahrenfeldt.
