58
Reis da i Jesu Navn, o Konge! hvor Du lyster,
Din Lyst er Nordens Lyst, paa Dig den sig fortrøster.
II. Fra Fridrichsberg brød op vor milde Christian,
For at fortsætte den fastsatte Reise=Plan.
III. Paa Veyen nød Hirschholm den kongelige Glæde,
For Majestæterne et Maaltid at berede;
Den ganske Konge=Slægt hos dem forsamlet var,
Som Alle høyest Lyst i kierligst Omgang har.
IV. Derfra til Fridrichsborg saaes Konge=Reisen gielde,
Et Slot, som Vidne er om Danske Konsters Ælde.
Mon vor Tids Konstnere, blandt os og Fremmede,
Ey skulde finde der Grund til Ydmygelse?
V. Derfra til Jægerspriis, som veed sig end at prise
Af den Lyksalighed, at Fridrich og Lovise
Der holdte Sommer=Hof i første Samlings=Stand;
Mens Scepteret blev ført af Siette Christian.
VI. Derfra til Fridrichs=Værk hvor Midlerne beredes,
Som Tretter skielne skal, naar Jordens Guder vredes.
Et vigtigt Værk; Thi hvad er Flode og Armee,
Naar Begge ey med dem er vel forsynede?
Did kom Hans Majestæt, og Alting saaes betragte,
Hvad Clausens (*) Vittighed i Konsten forebragte.
Han Støberiet saae, ja saae Kanonerne
Faae deres første Skik i Hans Nærværelse.
Indretningerne der Han alle tog i Øye,
Hvor Alting blev forklart for Kongen at fornøye.
Man viste Ham omkring paa alle Møllerne,
Og Kongens kloge Mænd var der Fortolkere.
Herr Clausen passer paa at have Kongen sikker;
Des Aarsag intet Krud paa nogen Mølle ligger.
Det Allerringeste kan dog - o Tanke, væk!
Dig er jo alt forud betaget denne Skræk:
Herr Clausen er en Mand, der vidste, hvad han giorde,
Før han vor Christian hos sig omføre torde
Forsigtighed er god, og ingen Tiid for stoer
Hos Nogen, noget Sted, hvor Kongen sig betroer.
(*) General=Krigs=Commissair Clausen.
