60
Han Naadens Velbehag lod see, og drog tilbage.
XIII. Til Juliana Han paa Veyen saaes indtage;
Hun var paa Fredensborg, som hendes Sommer=Sted,
At tage der forbie, forbød Hans Kiærlighed.
XIV. J høy Velgaaende Ham Fridrichsborg omfavner,
Hvor ikke længe Han sit beste Sælskab savner;
Thi begge Dronninger, med Kongens Sødskende,
Og fler aflagde snart en kiær Besøgelse.
Et stort Fyrværkerie Herr Clausens Omsorg tændte,
Som der, til Hoffets Lyst, i Luft og Vand afbrændte
Gid Krudets Virkninger vi stedse see anvendt
J Lyst=Jld, Ære Skud! dermed vi best var tient.
XV. Hirschholmen Ham igien beværtet nogle Dage,
XVI. Til Ham Hans Fridrichsberg omsider fik tilbage:
Den To og Tyvende anlangte Kongen der,
Og vi forlængtes, snart at hilse hannem her.
XVII. Durchlauchtig Vice=Rer af Danner=Kongens Naade,
Som i Hans høye Navn skal Norges Beste raade!
Tag af Guds Naade Hæld og Viisdom til Din Stand,
Vær det, man veed, Du vil: En Guds og Kongens Mand!
XVIII. Din større Æres=Dag sig nærmet meer og meere,
Vi saae den Tredevte dertil bestemt at være;
For, paa det Prægtigste at herliggiøre den,
Kom Alle Hofferne paa Christiansborg igien.
Velsigner denne Dag, J Tvilling=Rigets Sønner;
Det Oldenborgske Huus har Ret til Eders Bønner.
Prinds Carls Formæling med Lovise, give Gud
Maae til det Herligste for Stammen falde ud!
Vi tage Herrens Ord, som Harboes Mund udlagde, (*)
Med de Forjættelser, Guds Aand dem da tilsagde,
Og holde Himlen for. Den dem opfylde vil
Paa Dem og Deres Sæd, mens Slægter ere til.
Den Andeel Staden toeg i denne Bryllups=Glæde,
Vil Kongens Ømhed ey Jndvaanerne tilstæde
Udi udvortes Tegn at maatte blive seet;
Men alle viide bør, den dertil var bereedt.
(*) Psalm 73. v. 24. Vielsen blev forrettet af Biskop Harboe, som Kongelig
Confessionarius.
