Sverrig.
Her al Slags Yppighed og Overdaad forbydes.
Berømmelige Bud, gid det kun maae adlydes!
Dog nok, Hans Majestæt vil giøre hvad Han kan.
Hvo ey adlyde vil, lad den kun løbe an.
At Frihed bedre er end Tvang, vel ingen nægter?
Men, seer man Frihed til Selvraadighed vanslægter,
Saa ønsker ingen sund fornuftig Moralist
Den længer Tøylefri; thi Følgen er beviidst.
Tydsk=Land.
J Bryssel faldt et Barn af Vaade udi Vandet,
En Puddel=Hund sprang ud, og bragte det til Landet.
Den Hund en Lovsang bør; Hvo tør vel nægte det,
Da tidt fornuftige den faaer med mindre Ret?
Den Hund! det var en Hund, som Mennesker beskæmmer,
Slig Hunde Kierlighed man lidt blandt dem fornemmer;
De smaa Canallier jeg ey vil tale om
Som før ey fødte Liv før de det Selv omkom;
Et Fæe, som mæle fik, der kunde Dommer være
Men mon de Mødre vel indlegge større Ære,
Som føde kun, fordi de veed, de føde maae,
Og siden var tilfreds, de Barnet aldrig saae?
En Naade Nu og Da, om De det vil besøge,
For Tidsfordriv med Det, som med en Hvalp at spøge!
For Resten Sorgesløs, og ligegyldige,
Om det optrækket blev som Mennesk eller Fæe.
Frankerig.
I. Man atter har en Ulv med Møye ihielslaget,
Som nogle Mennesker af Dage havde taget.
Den var af anden Smag og meer Stoermodighed,
End som de Forrige, man her har tumlet med.
De sidste anfaldt Børn og skrøbelige Qvinder;
Men denne store Ulv med Mænd ikkun anbinder;
Med Undersøgningen vi os ey bryde vil;
De Franske Physici det nærmest kommer til.
63
