67
IV. Haxthausen (*) værdig var, det hvide Baand at bære,
Og nøed af Kongens Haand i Dag den store Ære.
Vor Juliane Selv fandt deri Høy Behag;
Thi Dyds Belønninger er Hendes Ønskers Sag.
V. Bereed Dig, Nordens Lyst, Sophie Magdalene!
Du Naboe=Rigets Haab - Dit Hierte at forene
Med den elskværdigste Prinds Gustav, Din Gemahl,
Som Dyden alt har sat blandt største Prindsers Tal.
J Hans og Rigets Navn vi saae en Ambassade
Med dette Ærinde for Hoffet sig udlade.
Det ædle Svenske Blod, af Kierlighed oprørt,
Forventer længselfuld saa hældig Pagt fuldført.
Den Ambassades Pragt (*) hver maatte admirere,
Da her den landede til Kronen Sverrigs Ære!
Og Høytids Dagen Selv med al Dens Herlighed,
October ævig vil navnkundig blive ved.
VI. Jmens man alle Ting til Festens Glands bereder,
Vor Konges Arve=Huus og Konge=Slægt os glæder.
Monarchen Sielen er, som giver Hoffet Liv,
Og med uskyldig Lyst afvexler Tidsfordriv.
VII. Vindskibelig Han sees i alle Rigets Sager,
Gud give Hæld til Alt hvad Han sig foretager!
Mon Ondskab skulde for Hans Øyne vel bestaae?
Mon Laster Tøyle fri Han skulde lade gaae?
Persons Anseelse, mon den vel torde vente
Fritagelse for det, dens Gierninger fortiente?
Ney, Nordens Dommer veed at nægte Skaansel der,
Hvor Hans Retfærdighed den største Naade er?
VIII. Mon Nogen skulde vel omsonst paa Retten raabe,
Og ey at trænge ind til Kongens Øre haabe?
Ney, Kongens Øre, som Hans Hierte, aabent staaer,
Og Jngen vente maae, han det allene faaer.
(*) Kammer=Herre Græve von Haxthausen Deputeret i Søe-Etatens Commissari¬
ats=Collegio.
(**) Ambassadeuren fra det Kongelig Svenske Hof var Hans Høy=Grævelige Excel¬
lence, Hr. Adam Horn, som med en brillant og talriig Svite her anlangede
i dette høye Ærinde, og havde Audience den 22de.
