68
Fortrykte, hvo du er, som holder dig fornærmet,
See frit til Christian, Han vil dig see beskiermet,
Han aabner Lov og Ret, og holder den med dig?
Trods da det Over=Raab, som døve skal dit Skrig!
IX. Du, Enkers Forsvar og de Faderløses Fader,
Gud! - saa at nævne dig, Du Selv jo os tillader?
Men, med dit eget Navn du Konger ære vil.
Vor Christian Dit Navn vi frit da legger til.
J Enker! kommer frem, som Søemænds Død beklage,
Af hvilke J til Trøst kuns Navnet har tilbage,
Af hvis Fortienester J ventet noget Stort,
Siig! - Har Kong Christian ey Eder fyldesgjort?
Hvad vil J kalde Ham, naar J jer Mund oplader?
Tak Enkers Værge, Du, de Faderløses Fader!
Tak for den Miskundhed, som frydede din Siel,
Da du faae Leylighed at kunde giøre Vel!
Gud saae Dit Hierte, og Du kunde ikke dølge,
De ædle Rørelser, som var hans Samfunds Følge.
Ømhiertet Christian, mon noget Konge=Brev
Med større Glæde Du til Dato underskrev,
Ja, J Husvalede! J ey formeget siger.
Med Kongens Lov og Priis kun frit til Himlen stiger;
Selv Gud sit Velbehag vil finde derudi.
Men gaaer ey Kongens Mand, vor Danneskiold, forbi!
J ey befrygte tør, J deeler Kongens Ære,
Ney, Kongens Ære just derved udbredes meere;
J Kongers brave Mænd man Konger ære kan
J da i Danneskiold kan ære Christian.
En Konge nok saa god som Christian i Norden
Om der en bedre og kan være til paa Jorden
Er dog et Menneske, og ey Alseende;
Men derfor har Han Mænd, som sine Seere,
