74
Jmens Mathilda giør i Engeland vor Lykke,
Vil vi vor Naboes Hæld i Dannemark samtykke:
I1. Sophia, Danskes Lyst i Herrens Helligdom,
J dette Ærende for Herrens Alter kom.
Hun gav al Sverrigs Haab Sit dydefulde Hierte
Og Sig med Haand og Mund for Hans Gemahl erklærte.
Velsignet Naboe! vi til din Lyksalighed
Ey, i vort Eye, meer end Dette Ja=Ord veed.
Tre Nordens Riger nu sin fælleds Vælfærd kiender;
Høytideligen De gav Samfunds høyre Hænder;
Gud lægge Haand derpaa! Trods da den Over=Haand,
Som sønderriver det Treeeenighedens Baand.
III. Al gammel Misforstand ævindelig forgiettes;
Den, i Al Nord endog til Navnet skal udslettes.
Hver Dag til Takke=Dag os Nordens Venskab gav
For Takke=Festerne, som nu er takket af. (*)
IV. Det Danske Konge Hof, Gustavi Brud til Ære!
Saaes paa det Prægtigste foranderlig brillere.
V. Det Kongelige Bud fra Svenske Naboe=Folk
Var Hoffets, Gustavs og de ædle Stænders Tolk.
Hvor høyt af Hver især den rare Skat vurdertes,
Som dem, for Gustavs Skyld til Troer=Haand levertes.
Han meer end trolig nok loed see i Kiøbenhavn,
Den ægte Patriot, i heele Sverrigs Navn.
Hans Ædelmodighed, Hans Pragt og Politesse
Udviiste værdig Agt for Dannemarks Prindsesse.
Ja, Naboe! Skiønsomhed ey kunde giøre meer;
Dog, hvad kan være nok, mod Kron=Prindsessens Værd?
Ambassadeuren fik udtrykt sit Folkes Mening:
Mon der vel gives kan en smukkere Forening?
Ney, Herre, Sverrig har deri fuldkommen Ret.
Hver Dansk og Norsk med Dig vil underskrive det.
(*) J Sverrig er afskaffet de Taksigelses=Fester, som gav Erindring om de Svenske
Vaabens Seyervindinger over de Danske, ligeledes i Dannemark den af 11te
Febr. og i Norge den af 13de Januar., som erindrede det, der var tvertimod.
(**) Paa Ambassadeurens prægtigt illuminerede Hotel stoed over Portalet imellem
det Svenske og Danske Vaaben, denne Inscription: Nexus qvis pulchrior
alter?
