75
Han gav et stort Festin, hvor Overflod certerte
Med Pomp og Ziirlighed. Selv Kongen det beærte
Med sin Nærværelse. Man saae Gustavi Brud
Med Høye Sydskende i samme Giæste-Bud.
At skildre paa et Blad al den Magnificence,
Som her omskinnede Den Svenske Excellence,
Ey mine Læsere af mig forlange vil.
Nok, det gik Kongeligt og Høytidsmæssigt til.
VI. Hans Equpage dog et lidet skal omtales,
For Stads-Karossens Skyld, og for en sund Morales:
Karossen prægtig var og vandt særdeles Priis.
Endeel formodet den forskreven fra Paris.
Men vi Forsikring har af vore Svenske Venner,
At den var Hiemme=gjort med brave Svenske Hænder,
Samt, At Hans Excellentz var saa veltænkende,
At han for slige Ting ey giødet Fremmede."
Den Svenske Patriot! Hvor maae dog vore Eegne
I Hiertet skamme sig, naar De Foragt betegne
Mod Alt - det være giort end nok saa mesterlig
Saa snart de hør, det ey er gjort i Frankerig:
Med=Borgere - hvad Stand og Rang J end beklæde
Laer dog en Fremmede os Brød af Munden æde!
Giør J vel mindre J, som lønner fremmet Konst (*)
Og lader Eegnes Flid fortære sig omsonst?
Vil vi da endelig os efter Andre rette?
Gid efter Svenske vi da rette os i Dette!
Hvor smukt, endog i Det at være Enige?
Vi er jo dog med Dem nu som Sam=Sydskende?
VII. Men det er Tid, vi os til Christiansborg begiver,
Charlottes Fødsels=Dag der helligholdet bliver.
Den Dydiges, hvis Lys, som Christendoms Beviis,
Hos os er skinnende til Himlens Lov og Priis.
(*) Enhver skiønsom Læser begriber letteligen, at ved fremmet Konst ikke forstaaes,
det Arbeide, som her i Landet kunde blive forfærdiget af Fremmede; thi det
var latterligt, at ville skiønne Fortienester efter Tungemaal. Her misbilliges
kun Dette: J Fald nogen Medborgere enten af Foragt eller Forfængelig¬
hed, foretrækker Arbeid, forfærdiget paa fremmede Stæder, frem for det,
som kan giøres her i Landet.
