76
Det staaer i Bogen - der saa mangt et Blad fuldtegnet,
Og vor Charlottes Navn til Naade=Løn beregnet
Ad Aften lakker det! dog lent, o Lønnens Gud!
Det længste mueligt er, før Hende sendes Bud.
VIII. Nu reiste Kongen sig; og Hoved-Stadens Volde
Vor Svenske Kron=Prindsesz ey længer kunde holde.
Det ømmeste Farvel i Alles Øyne stoed,
Da den Elskværdigste os sidste Gang forloed.
Al Staden fulgte med; hvo kunde sig vel baere?
Vi maatte være der, hvor vore Hierter vare.
1X. Tilpakket Helsingør! vi stormede til dig,
Og var med billighed paa dig misundelig.
Lyksalig Grændse=Stad, som nved den store Ære,
J Kronborgs Kiempe=Skiød al Nordens Skat at bære.
Du bliver ævig stolt af denne Afskeds=Dag,
Da du var Vidne til de sidste Favne=Tag.
Du ved den Leylighed, som andre var betagen,
Al Nordens Kiærlighed og Pligt fik lagt for Dagen.
Dit Torden=proppet Bryst vel brast i Lyn=Jld ud;
Dog, kun til Fryde=Fyer og Afskeds Ære=Skud.
Tillad os, ved din Fod en Times Tid at hvile,
Og skimte Helsingborg ved Kronborgs Hilsen smile.
Den ved hvert Afskeds=Skud, som her blev hulket ud,
Paa Velkomst laver sig for Gustavs milde Brud.
Endnu et Øyeblik, indtil vor Kikkert siger,
At Hun, ved Gustavs Haand, den Svenske Grund bestiger
Far nu Sophia vel! Vi see Dig i Behold,
Og anbefale Dig i Guds og Gustavs Vold.
X. Nu har vi, Helsingør! Din Ære=Dag bievaanet,
Besøg os nu igien først i November=Maaned;
Saa skal du see et Syn, som Sands betage kan.
Vor Glands Mathilda blir; Vort Lys Kong Christian.
XI. Vi forud haste vil; dog Ney, en Omvey drager!
Den Vey Vort Herskab toeg, vi Vellystfulde tager.
J Staden ingen Ting, at haste efter, er,
Naar Majestæterne med Hoffet ey er Der
