78
XXVII. Vor milde Christian, hvis Faderlige Hierte
Os noksom er bekiendt, vi meer at kiende lærte;
Han i Veldædighed Sin Fader slægter paa.
Man aldrig Æblet langt fra Stammen falde saae,
Hiin saae - Gud bedre det - at ikke vore Kræfter
Som vores Ville var; og gav os Skylden efter. (*)
Hans store Søn endnu det samme seer - desvær
Og døbbelt Prøve gav paa Eftergivelser. (*)
Vort Gods, vort Liv og Blod, Monarch! var ey formeget.
Du jo til alle Ting kan tage, som Dit Eeget?
Omstændigheder ey os kunde tage frie,
Hvis Skaansel meer end Krav ey gieldede hos Dig;
Men, Du en Hyrde er af Sind, som Dine Fædre.
Omstændighederne vel engang blive bedre!
Gid af Din elsket Hiord Du Syv=fold Grøde faae!
Og Nordens gyldne Tiid for Den ved Dig opgaae!
Ved Guds Velsignelse Din Viisdom spaaer os Dette;
Naar hver udi sit Kald sin Eed ey vil forgiette.
Al Egen=Raadighed og Egennyttighed,
Vor Gud hiemsøge skal i trede, fierde Leed!
XVIII. Hvor vil det nu see ud? – Ach! var det dog ey Skade?
Hvor mange ventet Nys, at giøre smuk Parade,
Og Nu - da baade Guld= og Sølv=Broderingen,
Ved Lovens Herres Vink, er kaldet ind igien
(7¬
Seer al Anseelse og Værdighed forlaaren?
O, stakkels Mennesker! J ere ilde skaaren.
Gid det gaae Kongen Vel! Hvordan det gaaer med jer,
J faaer at søge Glands udi Fortienester!
*) See Patentet om Prindsesse=Styrs Eftergivelse af 20. Aug. 1764.
(**) See Patentet om begge Prindsesse-Styrenes Eftergivelse, af 6. Octobr. dette
Aar.
(**) See Forordningen af 27. October.
