80
Den æres af enhver i alle Nordens Egne;
Dog alle lige høyt det ikke kan betegne.
XXV. En Dame udaf Stand, hvis Haand var Hiertets Tolk,
Paa den gav Brude=Skiænk til alle Brude=Folk. (*)
Den Dame var Frue Pless! - Hvo mon den Anden være,
Som udi Altona, den Æres Dag til Ære,
Fik samlet en Collect til et Opfostrings=Sted
For unge Pige=Børn? - Er ingen, som det veed?
Det vel den samme var? - Det tør man ikke sige,
Men man dog sige bør, det var Frue Plesses Lige,
Ey tvende Draaber Vand hinanden ligner meer.
Ja, Damen, - hvo Hun er - er Alles Ære værd.
XXVI. Tak, kiere Faderland, al Jorden dig bør ære,
Naar du kun ærer dem, som Æren værdig ere.
Du ærer Baron Korff med Rette i Hans Grav.
Den Ære=Værdige fortiente dig det af.
Hans Danske Rygte staae, trods Avind! ubeskaaren.
Meer redelig en Siel ey Jorden haver baaren! (**)
Medaillens sande Præg Han Selv i Live var.
Hvad Under, Danmark da saavel Ham truffet har?
Dør, Brødre! trættes ey med Daaren,
Han har ubrydeligen svoren,
At være og forblive dum.
Hvi vil J ham hans Lyst betage?
Hvi maae Han ey sig selv behage?
Det er hans Privilegium!
Forgieves vil man blege Mohren,
Forgieves vil man revse Daaren,
Hiin blir dog sort, og denne dum.
En Giæks Forbedring mig ey bryder;
Men, trods, han mig at lee forbyder!
Det er mit Privilegium.
Bremische Beytrage.
(* 30. Rigsdaler til hvert Brude=Par, paa Hirschholms Amt, som paa samme Dag
holdte Bryllup, og siden i Faddergave 10. Rigsd., samt Hielp og Understyttelse
i tiltagende Alder.
*) Paa Medaillen, som er af Sølv vægtig 6 Lod 2. Ort, læses dette Eftermæle
paa Latin: Animam non candidiorem Terra tulit.
