82
Seer det utæmte Belt selv sine Bølger tæmme;
Al Nordens Lyst=Seillads med Drønningens at fremme,
Stolt af den Værdighed, som Themsens Ære var
Det sin Beherskeres Beherskerinde bar.
II. Corsoer, din Strand=Bred pryd for Havets Monarchinde,
Som for Monarchens Skyld en Landgang har i Sinde.
Det ikke er en Carls; den ey bør mindes meer; (*)
Men Carolines er et ævigt Minde værd.
Din Festning, der nu meer ey Lande Værn skal være,
Kun buldret Velkomst ud, til Landets Moders Ære!
Det var din Ære, du Belt=grændsende Corsoer!
Vi dine Salver nu i Tryghed høre tør.
Vær, Allermildeste! velkommen tusindgange!
Til Millioners Vel vi saae Dig der anlange.
Du i Din Herres Navn der samme Hilsen faaer
Af Den, som sikker nok sin Konges Ærind gaaer.
III. See Sorde Musers Chor mod Drønningen at iile
Hvor Hun paa Viisdoms-Borg toeg første Natte=Hvile.
Ethvert Palais og Slot paa heele Siælland maae,
For denne Æres Skyld, for Soer tilbage staae.
IV. Ældgamle Roeskild, nu maae Touren dig tilfalde,
At tage værdigen mod Christians Udvalde.
Du pyntede dig ud, som det dig vel anstoed,
Og den Elskværdigste fra Ringsted toeg imod.
Det Roeskildske Palais oploed sig for Mathilde,
Som der, af Reiser træt, sin Roe opsøge vilde,
Jndtil den Dag brød frem, den allerklareste
Da Hun sin søgte Skat fik første Gang at see.
Det støre Øyeblik med Ord at forestille,
En Christian og Mathilde,
Var en Formastelse.
Selv de Stormægtigste, ey dertil var i Stand.
Taus Hver i Sielen fandt den Herrens Lues Brand.
(*) Til de Aarlige Mindes=Mærker om de gamle Fiendtligheder, som sees i forrige
Maaned paa. 74. at være afskaffede baade i Dannemark og Norge, skal og reg¬
nes Taksigelsens Fest i Nyborg den 14. November.
