83
Der saae Det Høye Par, hvad før De ikkun troede,
Og Saba=Dronnings Ord i Deres Hierter stoede:
Alt hvad vi have hørt - Om min Mathilda Jeg:
Jeg om min Christian! - Halvdeelen var dog ey
V. Vor Konge med Sin Brud til Fridrichsberg hiemvendte,
Han, Hendes Reises Maal, med Hende Den fuldendte.
Hvers ædle Længsel strax Mathilde stillede,
Da Kongens samlet Slægt saae den Ønskværdigste
Hun der til videre velkommen residerte,
Afvexlende Besøg der Hende diverterte
Fra Kongens Christiansborg, til det den Lykke nøed,
At see personligen Høystsamme i sit Skiød.
VI. Med Konge mæssig Pomp det Høye Jndtog skede,
Og u-beskrivelig var Hoved-Stadens Glæde.
Hvad Hiertet følede, det veed allene Gud
Som tallte Ønskerne for Kongens dyre Brud
De stoed livagtig nok i Alles Øyne maelte,
Og meer end tusinde Trophæer for sig taelte.
Drag ind i Herrens Navn, Du Guds Velsignede!
Og glæd vor Christian med begge Rigerne.
VII. J Slottets Helligdom vi Haabets Vellyst smagte,
Da disse Kronede hinanden Haanden rakte.
De Hymens Templer, som i Staden kneisede, (*)
Er ey at tale om mod det, sig her loed see.
Seer Jordens Guder knæle
Guds Tempel aabner Sig
For alle Guders Gud med Himmel-fyldte Siele!
Hvers Siæl Selv Tempel var for Gud den Levende.
Ved Troen helliget hans Aands Jboelse.
Det Allerhelligste Dem der Sig aabenbarte
Og hvad De søgte, De ved Ordets Kraft erfarte,
Guds store Gierninger De kiendte hver for Sig,
Og for Guds Ansigt dem bekiendte offentlig (**)
(*) Det ene for Raadhuset, og det andet ved Indgangen til Gammel=Holm. Om
hvilkes Pragt og Sindrighed behøves ikke at siges meere end dette: At de Beg¬
ge havde Prosesser Wiedeveldt til Jnventor.
1*) See den Guddommelige Text, Ps. CXI. v. 2. hvilken af Hans Majestæt Selv
var anbefalet Confessionario, Biskop Harboe ved denne Leylighed at forklare.
