90
II. Ved Hoffet idel Liv og munter Glæde spiller;
J Norden overalt det Lystighed anstiller.
Er Majestæten mild, saa leer det heele Land!
Er Han bedrøvet, hvad mon da fornøye kan?
Afvexlet Tidsfordriv, naar Tiden det tillader,
Tillader Kongen der, endog til Masqverader.
For visse Classer saaes Tilladelsen udstædt,
Naar hver anstændig kom og sømmeligen klædt. (*
Det er vel Nyt for dem, som af Forundring gaber,
Naar Masqven en Bekiendt til U bekiendt omskaber;
Men det er ey saa Nyt, som man indbilder sig.
Hvad Hof i Verden vel for Masqver veed sig frie?
Kom dog ved Hofferne ikkuns de kiendelige,
Saa vilde det endda saa meget ikke sige;
Men mod Tilladelse der og tør komme De,
see.
Som Konger kan ey Selv - skiønt De er Guder
De er af værste Art; Thi disse lidt betyder,
Som demasqveres maae, naar Majestæten byder.
Gid aldrig Nogen staae for Nordens Christian,
Som Hans Skarpsigtighed jo demasqvere kan!
III. En Troup adteurer kom, forskreven fra de Franske;
Thi vi ey havde nok allene i den Danske.
Saa Vinteren vil gaae saa lystig, som den kan,
For dem, som Penge har og Tid at vende an.
IV. Af vigtigere Ting jeg skulde meer anføre,
Jsær udaf det Slags, som Rigets Tarv udgiøre:
Blandt dem er Handelen, hvis Compagnie (*) vi saae
J en almindelig Forsamling sig raadslaae.
Dog, Ting af Vigtighed ey der besluttet ere
Undtagen for saa vidt det vigtigt nok kan være
For dem, som Actier i Sammes Handel har,
At ey Udbytte der endnu for Nogen var.
(*) See den i Trykken, ved Hof Marehal Moltke, betiendegiorte Kongelige Til¬
ladelse.
*) Det almindelige Handels=Compagnie.
