92
Her gives rundelig, frivillig, u-ombedet,
Og Sengeliggende, Huus=arme Siele glædet.
Her gives; Men af Hvem? - Det Jngen sige skal.
Gud! du i Løndom seer, det aabenbart betael!
IX. Jeg maae fra Dannemark for dette Aar mig skynde,
For andre Rigers Skyld, som og skal Nyt forkynde;
Vort Eget vil dog ey endnu tillade det,
Før denne Maaneds Nyt først skeer sin fulde Ret:
X. En nye Minister kom, Czarinden Ham erklærte
J Baron Rorffes Sted, som Døden rappellerte
Hans Navn Filosophow; Hans Rygte priselig;
Saa Dannemark i Ham Erstatning lover sig.
XI. Den brave Gynthelberg har lang Tid siden kundet
Med billighed begiert Det, ham nu blev forundet;
Det var Hans Dimission; Men det end meere er
Hans Manddoms Prøver vandt den Rang, de vare værd. (*)
XII. Toe, tre Befordringer endnu jeg bør hukomme:
Cavalleriet saae en Oberst i von Blohme;
Hos Numsen, Gyldenkron, fandt Nøglen rette Sted;
Professor Rererdil Etats-Raads Værdighed.
XIII. Madam von Stokken (*) nu har faaet fuld Forviisning
Om det, som mange her kun anseer for en Gisning
Hun døde, og det Liv, som hun begyndte Der,
Hun takker Naaden for, men en Fortienester.
XIV. J Rente=Kammeret har Døden gjort Antegning,
De Deputerede har tabt i deres Regning
Herr Conferentz=Raad Lund; En Mand, som er bekiendt,
Sin Gud og Konge troe og vel at have tient.
XV. Det gode Jsland har toe souveraine Herrer.
Den Ene Kierlighed, Den Anden Frygt dem lærer.
Den Første nærmere! Den Anden ey saa nær!
Det ønsker - veed jeg vist - enhver, som lever der.
Schoutbyngets Caracteer.
(*) Frue Generallieutenantinde von Stokken.
