95
Ney, Kongen heller seer, at slige Tanker qvæles,
Han vil, Benaading og Belønning skal uddeeles
Alt efter Aarene, som Nogen haver tient."
Og har sin Villie gjort som en Lov bekiendt.
Ey anden Talsmand nu en Spansk Soldat behøver,
End sine mange Aar og Redeligheds Prøver,
Det strax forhøyet Sold ham skaffer, som en Ret.
Men ingen Ludring tør, for Aars Skyld, vente det
Polen.
Den Polske Rigs=Dag kom for denne Gang til Ende;
Men Dissidenters (*) Nød den kunde ey afvende.
Hvor billigt, grundigt og alvorligt der blev taelt
I deres faldne Sag, det dog, som Intet, gialdt.
Hør en Cracowisk Bisp udstyrte slige Eder,
Som Sømmelighed her at nævne ey tilstæder;
Hør ham forbande sig, saa Haaret størle maae,
At ingen Dissident Opreisning skulde faae:
Det Bispelige Skrig fik Overhaand, desværre!
Men Tiden vil maaskee Sagtmodighed ham lære.
Han faaer vel tage Raad for et saa hidsigt Blod?
Hans Sundhed ellers det umueligen udstoed.
Kom Curlands Adelstand i Rolighed omsider,
Tør man i Polen og vel vente samme Tider!
Den Polske Geistlighed, endskiønt den synes vred,
Sig finder dog engang vel udi billighed?
Jmidlertid enhver forvente bør med Længsel,
At der maae raades Boed paa Dissidenters Trængsel!
I Undertrykkelse Gud aldrig fandt Behag;
Han Dem forskaffe Ret, som har retfærdig Sag!
Jtalien.
I. Til Pins=Dag Paven vil igien canonisere!
Gid han vilde dog det Arbeid lade være!
Ey! -
Han er en gammel Mand, og taaler ikke stort,
Hvor vil han med saa svært et Arbeid komme fort?
(*) Dissidenter eller Disuniter kaldes alle De i Polen (endog de infødde Under¬
saatter) som ikke bekiende sig til den Pavelige Religion.
