96
Et syndigt Menneske vil Himlen foreskrive,
Hvem Den blandt Helgene skal hisset Fortrin give!
Den sidste Gang bekom det Ham kun maadelig (*,
I1. Fyrst-Bispens Fætter kom til Rom for at studere,
Og for sin Farbroers (**) Skyld bevises megen Ære.
Han har Hans Nidkierhed for Paven selv fortalt,
Sligt hos Hans Hellighed for alle Dyder gialdt.
Fyrst-Bispen lever end.
Han kunde ellers gjort til Pintz=Dag smuk Parade,
Paa Helgens=Liste; det var vel det ringeste,
Ham Paven kunde gjort igien til Villie?
Det maae og bør jeg troe; Jeg dertil er beføyet,
I Underdanighed og skyldig Ydmyghed.
Mon Du særdeles ey bør ihukommet blive?
Tillad, at jeg min Tok Dig skylder offentlig,
Da andet Vederlag jeg ey maae giøre Dig.
Til Slutning vil jeg hver unyttig Eensor bede,
At spare, om han kan, sin slet anvendte Vrede.
Jeg søger ingens Roes; Jeg agter ingens Last;
Men, De Veltænkendes jeg aldrig har forkast.
En Aargang har jeg endt, en ny jeg tør begynde,
Thi Sandhed mig tilsvor hver skiønsom Læsers Ynde:
Fra Dyds Fornedrelse og nedrigt Hyklerie!
E*) Hans Farbroder er den før omtalte ivrige Biskop af Cracom.
See den Danske Mercurius for Junii Maaned pag. 48. No. II.
Den just min Skytz=Gud er -, Dig, svor den, skal jeg frie
Men Du, min ædle Wen! som gav Forlov at skrive,
Og Naade, Gunst, Behag at skiønne er bereed
At dette Maaneds=Skrift min Læser har fornøyet,
J Sandhed, det var Skade!
Gid Han paa Pintze=Dag vil det erindre sig!
