98
Hver efter Stand og Kaar, i alle Landets Stænder,
Opnaae det Øyemeed, som Viisdom gavnligt kiender!
Gud giv hver ærlig Mand, hvad Nøysomhed begier,
Han uden Frygt og Haab al Verden da anseer.
Min Læser ønsker jeg Alt, hvad ham kiert bør være!
Mig Selv kun Hæld, en Pen saa got at kunne skiere,
At for min egen Haand den bliver duelig,
Og lader hver sit Snit, ubrugeligt for mig.
I. Det første Nye=Aars Nyt, som jeg berette skulde,
Var en særdeles streng og usædvanlig Kulde.
Den Sandhed hver har føelt. Gid hver en Sandhed maae
Saa følelig, som den, enhver til Hierte gaae.
II. Trods Vinters Frost og Kuld vor Nord dog vil florere.
Og Januarius fuldkomne Frugter bære.
Paa Thronen moednes de; J Landet sankes de,
Og vederqvæger hver i Begge Rigerne,
I Dag (*) for atten Aar fremspirede for Norden
Den Herrens Plantelse, som alt dens Læ er vorden,
En Prinds, Vor Konge nu! Den milde Christian,
Fød til Lyksalighed for hver en Underdan.
Den Dag en daglig Fest i vore Hierter stifter
Paa Grund af Christians frugtbringende Bedrifter.
Gud, som os Hanem gav paa vore Bønners Raab,
Vil Ham og give Kraft at fylde Nordens Haab.
III. Sædvanlig Naades-Tegn og Glædes=Tegn tillige
Lod sig ved Hoffet see og i vort Tvilling Rige.
Monarchen toeg imod Endeels Lykønskninger,
Og den Alvidende modtoeg Enhvers især.
IV. Græv Molik den Yngere, som arver Stammens Hæder,
Nu ved vort Konge-Hof sin Faders Post tiltræder,
Saavidt hans Myndighed; som første Marschals, er,
J denne Cirkel, Hæld ham ønskes af enhver.
C). Den 29. Januar.
