100
Familiernes Roe vil Christian bestemme
Og al Selv=Raadighed alvorlig see at hemme;
Det Middel til det Maal, som man anordnet seer,
Beviser, mildere vil ikke hielpe der. (*
Hvis Nogen hemmeligt af Sognet sig begiver,
Og paa et andet Sted end ægte=viet bliver,
Skal saadan Vielse dog blive uden Kraft;
Naar man kan lovlig Grund til Forbud have havt.
X. Fra Tydsklands Keiser=Hof, hvor Josephs Viisdom byder,
Hans kronet Danske Ven en kierlig Hilsen nyder,
I dette Ærinde Græv Welsperg kommen er,
Som Keiserlig Gesandt, og skal forblive her.
XI. Mercur fra Dannemark nu minder ikke meere
Der, efter Sammes Plan, mærkværdigt kunde være,
Saasnart den færdig er med de Befordringer,
Som Rang=Forordningers tre første Classers er.
Græv Conrad Ahlefeldt til Eschelsmarch udbeder
Kun sin Dimission, den Kongen ham udstæder,
Hans Commendantskabs=Post i Rendsborg derimod
Blev ved den Leilighed von Reith igien betroed.
Artilleristerne derfor von Lehmann savne,
Som altid reede stoed med Jver dem at gavne;
Thi Han det Regiment, (*) som Herr von Reith forloed,
Mødtager nu igien paa en gevorben Fod.
XII. von Moldrop, von der Lihe, Hver Obrist=Rang har naaet,
Den Sidste dog med den i Naade er afgaaet.
XIII. de Hofmann, Videnskabs utrættelige Ven,
Føer med Etats=Raads Rang (**) herefter nu sin Pen.
(*) See Forordningen i det Tydske Sprog af 8. Dec. 1766., den Sag angaaende.
(**) Det Slesvigske gevorbne Jnfanterie=Regiment.
C*) Med angiennetet fra 18de Julii 1766.
