102
V. Endnu en Viisdoms Plan: Fordomme at udrydde,
Vil Keiseren enhver alvorlig overtyde,
At ingen Videnskab, som er til Landets Gavn,
Bør af Vankundighed faae et berygtet Navn."
Tre kunsterfarne Mænd i at curere Heste
en Kunst, som Alle veed, er Mennesken til Beste
Af Patriotisk Drivt er blevne enige
At lære Andre den, og det methodice:
De Heste=Kroppe vil for hver anatomere.
Mon nogen vilde vel i deres Skole lære?
Mon de ey snarere blev steent af Pøbelen,
Som meener, det kun er en Sag for Rakkeren?
Dog, Keiser Joseph har dem derfor garanteret,
Hans souveraine Bud har offentlig erklæret:
At Hvo sig drister, dem at forekaste Sligt,
Straf og Unaade skal erfare føeleligt;
Han haver tvertimod, til Videnskabens Baade,
Forkyndet hver og en sin Keiserlige Naade,
Hvad Stand han end er af, som der vil være med."
Den var jo selv en Hest, som bluedes derved?
VI. Erlangen klager sig, og Aarsag veed til Klage;
Men slige Klager maae sand Glæde foraarsage
Hos Den, hvis Afsked er dem saa beklagelig,
Hvis med sig selv han veed, det ey er Hyklerie:
Herr Græv von Montmartin, en Keiserlig Minister,
Er den, som Erlangen med vaade Øyne mister.
De Udtryk, den har brugt ved Grævens Reise=Færd,
Antages for Beviis paa hans Fortienester.
