114
At mange fandt sin Grav, det maae man sikkerst vente;
De Daarer Lande=Vey paa Jisen ikke kiendte.
Forfrosne nogle dog vel komme i Behold;
Men, trods! de komme i en Bedre Konges Sold.
Hvo, som det Danske Brød ved Danner=Kongens Pleie
Forsmaaer, lad slige kun gaae deres egne Veye!
Sligt Afskum bedre er, vi kiende udi Fred
End naar vort Vel beroer paa deres løse Eed.
III. Men Marschen er forbie. Et Tøe=Veyr sig indsinder,
Der Jsen gav et Knek, som den ey meer forvinder.
Gud Regn og Stormen bød, at føre samme fort
Man strenge Herrer veed regiere ikkun kort.
Søefarten aaben er, som Handelen vil gavne,
IV. Vi Skibe alt har seet i vore trygge Havne,
Og Aarets Tiid os spaaer, at ingen Vinter=Tvang
Søe=Farende og Os adskiller denne Gang.
Got vil vi spaae os selv, og haabe til det Beste,
Guds Godhed er den Grund, som vil vort Haab befeste.
Til Juule=Mærker og Aspecter vi ey see,
Hvad Herren vil, os skee!
De alle kan slaae feil.
Næst Gud, vor Velfærds Haab vi paa vor Konge grunde,
Til hvis Opfyldelse Gud Viisdom Ham forunde,
Han over Aar og Dag har styrket os deri,
Og stedse giøre vil dets Grund urykkelig.
V. Blandt vigtige Beviis et nyt vi nys erkiendte
J Kongens Øyemeed med den nedsatte Rente: (*)
Før Fem af Hundrede var tilladt hver at faae,
Nu meer ey, under Straf, end Fiire tages maae.
Hver, som besidder Sit i faste Eiendomme,
Vil Kongen see derved til Hielp at kunne komme,
Manufacturerne og Handelen især
Til Fremvext, Floer og Gavn det øyensynlig er.
(*) See Forordningen af 13de Febr.
