119
Engeland.
Et Fruentimmer nys sig meldte hos en Herre,
Om hun har kiendt ham før, det laer jeg usagt være
Thi Herren var fornem;
Dog det vel før er hændt:
En fornem Herre har en stakkels Pige kiendt?
Jeg dog ey sige skal, om denne just var Pige;
Men Noget havde hun til Herren Selv at sige.
Et vakkert lille Barn hun med paa Armen bar,
Som man ey heller veed, om hendes Eeget var.
Det var formodentlig i Slægt med Huusets Herre
Og Hendes Ærind var, Ham Barnet at levere.
Tidt er fornemme Folks Familie saa stoer
At de ey Samme Selv kan giøre Rede for;
Thi maae man, nu og da, dem en Erindring give,
At deres Eegne kan af dem bekiendte blive:
Saaledes gik det her. -- Men, kiendte Herren det?
Tidt er fornemme Folks Hukommelse kun slet?
Ja, Hun ey heller sees paa samme meget lide
Hun satte Barnet smukt; Sig skyndte bort i Tide!
Huus=Herren traadde ind; saae den uventet Ret
Høytideligen satt paa Middags-Taffelet.
Det Ham med Ret tilkom maaeske, og maaeske ikke?
Saa vilde han det dog ey bort af Huuset skikke.
Hvis hver de Retter, ham tilkom, paa Bordet fik,
Da mange Fruer vist al Appetit forgik.
Spanien.
At give Skat og Told den Skat og Told bør ydes,
Er Jesu Bud; men ey af Jesuiter lydes.
Nu Kongen længer ey vil dem fritaget see:
De skal, som andre Folk, smukt give Tiende.
