123
Vor kiekke Christian, som stedse er paa Færde,
Og Sig saa mandig vil mod Kuld og Heede hærde,
Uskad og vel til pas da Alting giennemgik
Og neppe Mindelse af Menneskelighed fik;
Men, da det er omsonst at vente Sligt paa Jorden,
Hvor Guder høre Selv til Menneskenes Orden,
Og Millioners Liv, i vor empfintlig Nord,
Dog paa vor Jordisk Gud, Hans Liv og Vel, beroer,
En nidkier Kierlighed sig da til Tronen trænger,
Og i et kielent Skrig vor Fader overhænger:
Vær om vor Helbred øm! - Vor Liv hold kostelig!
Vi have ikkun eet; Det er O Konge, Dig!,
IV. O hældig Tidende, som offentlig kundgjorde
At vi vor Konge Vel med Vished vente torde.
Hver Dag var Uge=Lang, i den for lange Tid,
Til selv vort Øye saae: At Himlen end var blid.
Den gav os vor Monarch! og vor forviiste Glæde
At nærme sig igien vi nu først lod tilstæde.
Vort frydefulde Syn saae den Lyksalig Stund,
Da Kongen sund og frisk reed ud til Frydenlund.
Gud vær med Christian, og intet Ont tilstæde
At giøre Skaar i Hans og vor tilladte Glæde!
Gud være Kongens Lyst, og Kongen Guds igien!
Vor Nords Lyksalighed da aldrig svinder hen.
V. Mon os Nærværende vor Konge ene fryder?
Ney end America Hans Naades Frugter nyder:
De Danske Havne der, Saint Thomas og Saint Jean,
For Handels=Friheds Ret velsigner Christian. (*)
Lad Engelskmanden kun af Dominique (*) sig bryste,
Frie=Handlens Fordeel han nu ey skal eene høste.
Ham Æren undes maae, at have kommet først!
Men vi vil kappes om, hvis Høst skal blive størst.
Forordningen er af 22de April.
*) En Americansk Øe, som blev afstaaen til Engeland ved seeneste Krigs Slut¬
ning, og som for et Aars Tid siden er declareret for en frie Havn.
