130
Med en historisk Pen jeg Dagen kun betegner,
Som for sin Æres=Dag Selv Majestæter regner,
Den kronet første May, da Nordens kronede
Udbade sig og fik Guds Aand og Salvelse.
Her krones Kongerne i Moders Liv til Thronen,
Og kan af ingen Haand paa Jorden rækkes Kronen;
Umiddelbar af Gud de nu annamme den;
Hvi har Monarker da paalagt sig Salvingen?
Al Verden vide skal, at Kongerne i Norden,
Hvad Fordeel de end har for Guderne paa Jorden,
Dog sætte al sin Roes og Ære derudi:
At under Guders Gud de kan ydmyge sig,
Regaliernes Glands, den souveraine Vælde
Vil kun som Skygge=Værk i disses Øyne gielde
Mod Ordets Lys, det De i alt raadføre vil,
Og Aandens Kraft, den De sig ene hælde til
Velsignelsen til et lyksaligt Regimente
De eene vil fra Gud ved Bøn af Ordet hente;,
Al egen Visdom dem ey skikket giøre kan
Det indsaae Friderich, det sander Thristian;
Thi lagde viselig Hiin Enevolds Regenter (*¬
Saa christelig en Pligt paa Sine Descendenter,
Og denne Værdige derfor med Dronningen
Ved Herrens Alter=Fod nu vil opfylde den.
II. En Majestætisk Glands, den danske Throne værdig,
Omgav vort kronet Par, og Tusinde stoed færdig
Paa allermindste Vink i Underdanighed
En saa høylovlig Vey for Dem at see bereed.
Vi saae Kong Christian i Salvings Dragt fremtrine,
Og i Hans Fodspor kom vor milde Caroline!
Hvad Tanker deres Syn indskiød i Hierterne,
Et Syn allene var for den Alseende.
(*). Friderich den Tredie, Høylovlig Jhukommelse. See den uforanderlige
Souveraine Konge=Lov.
