131
Han, som giør større Ting end vi formaaer at tænke,
Os vore Hierters Bøn og Siæls Begiering skienke!
J en lyksalig Tid det høye Par da kom
I dette Ærinde i Herrens Helligdom.
III. Velkommen Christian, velkommen med Mathilde!
Gud for sin egen Skyld sin Pagt hukomme vilde,
Og holde dig den Eed han Dine Fædre svor!
Saa sandt Du elsker ham og frygter for hans Ord.
Du nidkiær vaere vil din Herres Varetægter,
Og Han vil være Din og Dine Rigers Vægter.
Du Dig ydmyger for Den Eene=Vældige
Og Han ophøyer Dig for Jordens Vældigste.
IV. Saa fryd dig da, o Nord, J Riger eder glæder,
Hver Dannemarks Provinds og underlagte Steder,
Opløfter eders Røst til Himmelens Behag
Paa denne hellige og herliggiorte Dag!
Seer en Guds Salvede, som Christum har for Øye,
J Sin indvortes Glands og Kraft udaf Det Høye!
Udvortes seer J kun den Christian, som før
Og dømmer saa, hvad vi af hannem vente bør
Vi vil af Frugterne fremdeles det erfare
Gud Nordens store Haab udi Monarchen spare!
Han med Mathilde see, saa længe vi kan see,
Guds Ære, Statens Vel bragt til det Høyeste!
V. Ey kunde Borgerne saa Hierte=glade være,
For Salvings=Acten Selv blev Residencens Ære,
Ey kunde Almuen saa hierte-kippet gaae
Og vente paa den Pris, hver agtet sig at faae
Naar Klæde, Steg og Brød, Viin, Penge blev til Bytte,
Meer af vedtagen Skik, end til retskaffen Nytte
At Amtets Bønders Fryd jo Begges overgik
Ved den sollde Priis, de ubeskaaren fik. (*)
For Børne-Børens Børn vil ældste Grander qvæde,
Naar de hver Maji Dag omkrandset sees med Glæde:
Da Christian med Sin Mathilde salvet blev,
Vi Friheds Skiøde fik og Velstands Feste=Brev.
Jeg
(*) De Kongelige Skiøder paa Eyendom og Selv-Eyer Rettighed, bleve just paa
Salvings=Dagen Bønderne paa Kiøbenhavns Amt overleverede.
