134
XV. Nu om Befordringer til Embeder og Ære
Min Læser efter Skik vil underrettet være:
J Herr von Rosenkrands (*) saae Christian en Feil
En Herre, som for Sig, i Sit Geheim=Conseil.
XXVI. Herr Kammer=Herre Fircks det hvide Baand blev værdig,
Da han stoed med sin Prinds til Hanau reisefærdig. (
Von Sperling seer man og, ved Kongens runde Haand,
Med Stierne paa sit Bryst og samme Ordens=Baand,
XXVII. Ey skulde Christiansand sin Adler længer savne,
Thi Kongen kiendte den, som kunde Stiftet gavne!
Hr. Hagerup dets Tarv at skiønne er i Stand,
Og det befordre vil, som Stiftsbefalingsmand.
XVIII. Seer Graven aabne sig, til Hvile at annamme
Et æreværdigt Støv af en elskværdig Dame! (*
En reen, usminket Dyd er Hendes Gravsteds Glands
Og bruger intet Laan af Hendes Salig Mands.
XIX. Den klare Sandhed staaer med nok et Æreminde,
Som skal opreises vor udlevede Bispinde.
Gudsfrygt, Godgiørenhed er dets Sindbilleder,
I dem man levende Bispinde Hersleb seer.
XX. I Alders Sølvgraae Haar anmeldte Dødens Komme
For Conferentz=Raad Friis, at Dagene var omme,
Oeconomie, Commere og fattig Væsenet
Ey kunde taale før saa god en Ven begrædt.
XXI. Her høres Trauer=Skud og Sørge=Kanonade!
Frue Gynthelberrigs Gaard blev sort paa Østergade,
For Hendes fromme Mand, en værdig Schoutbyngct,
Fik Hendes Kierlighed og Omhue Afsked sagt.
Hvad Hierte-Trøst for den beklemte Enke=Frue,
At Villien var i Stand ved sammenspart Formue,
At lade Verden see og høre Mandens Værd?
Taer Hun kun ey sin Død ved denne Jordefærd!
Hr. Geheime Raad Friderich Christian Rosenkrands.
) Som Mareschal hos Hans Durchl. Prinds Carl af Hessen.
*) Frue Amiralinde Hylleborg Catharine v. Suhm, fød Lerche.
