135
XXII. Den Danske Orlogs=Magt al Verden frygter, ærer;
Den aldrig mangle skal paa kiække Officerer
Fra Ungdom øvede, af Landets egne Børn;
Den Hensigt rustet ud Fregatten hvide Ørn. (*)
XXIII. Ey Rigers Ønske (*) sidst til Navnet vilde svare,
Da ved Udreisen det paa Lessøe stoed i Fare,
Sligt ikke just saa nyt og usædvanligt er,
Hvor mange svarer vel til Navnet, som de bær?
Det dog med Folk og Gods slap frelst igien fra Grunden,
Dets Skade alt er lægt og Tabet er forsvunden.
Nu gik det ud igien; og Alles Ønsker spaaer,
Det Reisen lykkelig og vel fuldendet faaer.
XXIV. Brand Skaden ey saa let paa Bryggerset forvindes, (**)
Som med Forskrækkelse hver Siel i Staden mindes.
Forfærdelige Syn, o gruelige Nat,
Da Flammen rasende blev udi Frihed sat!
Det Kongens Bryggers var
tør vi erindre Stedet,
Og den selvraadig Jld
saa nær ved Konge-Sædet?
Jo, den ey funklede med overhørig Magt,
For nogle Timers Tid at holde os paa Vagt,
Ney, for vi Himlens Gunst bestandig skal erindre
Og kiende: at en Straf ey kunde være mindre.
Vi Tabet gierne maae forglemme om vi vil,
Naar Gud kun Æren faaer, som sagde: hidindtil!
Tydsk=Land.
Skal Dydens eget Hof saa pludselig bedrøves,
Og midt i Ungdoms Vaar sit Ære=Smykke røves?
Josepha er ey meer, - Josephi Lys og Lyst!
Et Graads og Sorrigs Mørk er Hans og Hoffets Trøst.
Det Hierte var af Steen, der kunde det undlade,
At tage føelsom Deel i denne Josephs Skade.
Mon de vel ere værd, at kiende Dydens Værd,
Som ligegyldige dens Væ og Vel anseer?
Under Hr. Capitain Hans Ahrenseldts Commando.
(*) Skibet Rigernes Ønske ført af Capitain Bagge, til Bengalen og China
destineret.
(***) Skaden ansees for meere end en Tønde Gulds Værdie, foruden hvad videre
Tab for Brygger Lauget vil flyde, som Følger deraf.
